DAGBOG
2005
Januar
Lørdag d. 1 januar |
Ida har det godt, sygeplejerskerne siger endda at det går rigtigt godt med Ida! Det er vi som forældre naturligvis glade for at høre. Så vi alle tre (plus kattene) er kommet godt ind i det nye år. Det samme håber vi naturligvis er tilfældet med jer (familie og venner). |
|
Søndag d. 2 januar |
Ida fik sit første bad i dag, der er taget billeder af det :-) Ellers har Ida haft brug for mere ilt end normalt, det startede i nat og er fortsat i dag. Der har været en læge for at kigge på, men umiddelbart har de ikke fundet noget. For at hjælpe Ida med afføringen, har lægerne givet hende lidt laktulose, for så hun ikke skal ligge og kæmpe for meget for at kunne "lave" selv. Der kunne også ligge for meget afføring i mavesækken, som så gør at hun har behov for mere ilt end hun har haft brug for før. Her i aften har lægerne fået svar på blodprøver, som viser at Ida's blodprocent er lidt lav. Hvis Ida ikke selv har lavet noget mere blod i morgen (blodprøve igen), får hun tilført noget blod som en hjælp. Sygeplejersken fortalte at det er der en del for tidligt fødte børn som får, fordi deres knoglemarv som producerer blod stadig kan være umoden (umoden = ikke færdig udviklet). Det lave blodprocent kan også være årsag til Ida's pludselige behov for mere ilt tilførelse udefra. |
|
Mandag d. 3 janaur |
Ida har haft lidt høj puls i nat og i dag, det har hun også haft i perioder i de seneste dage. Som tidligere sagt, falder mistanken på at ductus ikke er lukket som den skulle. Og det blev bekræftet i dag ved ultralyds-skanning af hjertet. Ductus kan i de fleste tilfælde lukkes medicinsk. Ida får sin medicin i morgen, så går der et par dage før man kan se om medicinen har den tilsigtede virkning. Så de næste par dage går vi rundt og håber på at det går som det skal. Hvis ikke, prøver lægerne igen med samme medicin, og hvis det heller ikke lykkes anden gang, er en operation løsningen. Vi håber naturligvis på at det ordner sig første gang, men som skrevet, så er de næste 3-4 dage spændende. |
|
Tirsdag d. 4 januar |
I dag blev Ida skannet i hjernen, rutinemæssigt. I forhold til det væske i hjernen som blev konstateret ved en tidligere rutineskanning, ser det bedre ud nu. Om det er helt væk ved vi ikke helt, vi skal lige have fat i lægen. Med hensyn til ductus, er medicin behandlingen startet i dag, og vi forventer at se om medicinen har hjulpet om cirka 3-4 dage. Men ellers har Ida rigtigt nydt at ligge på sin mors bryst i en par timer. |
|
Onsdag d. 5 januar |
Kl 16 blev det sidste medicin givet i forbindelse med ductus, så i morgen vil Ida blive skannet igen for at se om det har hjulpet. Vi venter spændt til i morgen, og krydser fingre og tæer. Ellers har Ida haft det godt, hendes puls er faldet en del, vi håber det er et positivt tegn på at medicinen virker. |
|
Torsdag d. 6 januar |
Sygeplejerskerne synes at Ida har det bedre efter medicinen for at lukke ductus. Lægerne har ikke kunnet komme til at lytte til Ida's hjerte, da det var svært lytte "gennem" lungerne og CPAP'en som også giver en susende støj. Men lægerne mente at medicinen har hjulpet, da f.eks. Ida's puls er faldet og fordi sygeplejerskerne fortæller at Ida virker mere vågen og har det bedre generelt. Så Ida vil først blive skannet i hjertet når hun udskrives, medmindre hun selvfølgelig får det dårligt igen. |
|
Fredag d. 7 januar |
I dag har budt på en kovending, Ida's puls er steget lidt, og hendes behov for ilt er forøget betydeligt. Der er mistanke om at ductus kun er blevet mindre, men ikke lukket helt. Der vil blive foretaget en skanning på mandag, hvor man så derefter vil beslutte hvad der videre skal ske. Er ductus stadig så stor at man vil behandle medicinsk, eller vil man vente? Det ved man meget mere om på mandag. Samtidig vil man finde ud af hvorfor der er den ændring i Ida's ilt-behov. Ilt-behovet menes at hænge sammen med ductus, men intet er sikkert endnu. Ikke nogle særlige gode nyheder, så vi venter spændt til på mandag. |
|
Lørdag d. 8 januar |
Ida ser ud til at have det lidt bedre, selvom hendes iltbehov svinger ret meget. Ellers er der ikke meget nyt, andet end at vi venter på at få svar på om hun skal have yderligere medicin for at lukke hendes ductus mere endnu? |
|
Onsdag d. 12 januar |
Ida's ductus har lukket sig! Det vil sige at medicinen har virket som det skulle. Ida har stadig behov for CPAP (altså ilt), og hendes puls veksler mellem lidt høj og almindelig. Men lægen forsikrede os om at ductus var lukket som det skulle, og at ilt og puls simpelthen skyldes at at hun er for tidligt født. Hun vil vokse fra det. Og de seneste par dage har Ida haft det godt, så vi forældre er naturligvis også glade! Samtidig vil far Emil undskylde at hjemmesiden ikke er blevet opdateret de seneste 3 dage. Emil er nemlig startet på arbejdet på nedsat tid, indtil Ida kommer hjem. Så hjemmesiden om Ida vil kun blive opdateret når der er nyt (eller billeder) om Ida, og altså ikke hver dag. Mor Dorthe kan nemlig ikke finde ud af det nymodens teknologi ;-) |
|
Søndag d. 16 januar 1225 gram |
I dag blev Ida badet for anden gang i sit liv. Siden vi fik konstateret at Ida's ductus var lukket som det skulle, har der ikke været problemer. Dejligt med en periode hvor der ikke er noget at tænke på, andet end at Ida "bare" skal tage på. |
|
|
Resten af måneden bliver skrevet ind i løbet af de næste par uger |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|